PRESSMEDDELANDE:
"Dansk Folkepartis medlem af retsudvalget, Kim Christiansen, beder justitsminister Lene Espersen om en forklaring på, hvorfor muslimske fanger bliver bevilget en fridag, i modsætning til alle andre fanger i danske fængsler i anledning af Ramadanens afslutning. Det er en uacceptabel praksis og urimelig forskelsbehandling, mener Kim Christiansen.
- Jeg har bedt justitsministeren redegøre for, hvorfor nogle indsatte fra særlige religiøse mindretal får fri på bestemte dage, mens andre ikke gør. Det er et udslag af klokkeklar diskrimination at have differentierede fridage afhængigt af, hvilket trossamfund fangerne tilhører. Det er mig en gåde, at Kriminalforsorgen finder, at den har ret til at indføre helligdage, der ikke gælder for alle, og som heller ikke praktiseres i resten af det danske samfund, påpeger Kim Christiansen.
- Det er nu op til justitsministeren at forklare om Kriminalforsorgen alene har bemyndigelse til at give danske fanger fri, og ikke mindst efter hvilke kriterier. Det burde være logik for burhøns, at lige så lidt som vi i Danmark kan have helligdage, der kun gælder for kristne danskere, lige så lidt kan vi have, at der indføres helligdage, der kun gælder for buddhister, jøder eller muslimer. Jeg håber under alle omstændigheder, at det er sidste gang, at jeg har modtaget en henvendelse fra nogen i det danske samfund, der nægtes en generel fridag på linie med en anden borger i det danske samfund, med den begrundelse, at han ikke er muslim, siger Kim Christiansen."
Dansk Folkeparti
Är det samma i Sverige? Någon som vet?
Inga kommentarer:
Skicka en kommentar