tisdag, juli 04, 2006

Sharia eller verdslig lov?

"Spørgsmålet lyder som en vits, og vi er ikke et sekund i tvivl om svaret. Men vi kan lige så godt vænne os til, at det bliver stillet.

Det må være læren af Muhammed-sagen.

Her bagefter er det blevet klart, at hysteriet omkring Muhammed-tegningerne var en omhyggeligt orkesteret imam-aktion med ét mål: At få danske medier til at behandle islam mere andægtigt. Det bliver dokumenteret i bogen »Provoen og Profeten«. Især var det Jyllands-Postens kritiske afdækning af imamerne i Gellerupparken og deres uhyggelige shariabegejstrede udtalelser, der fik imamerne på barrikaderne mod avisen.

Det gør blot Muhammed-sagen endnu alvorligere. Så handler den ikke blot om tegne-takt og tone, men om nogle imamer, der er villige til at sætte verden i brand for at forhindre en »respektløs« afdækning af islam.

Muhammed-sagen var derfor et anslag mod selve vort demokratis livsnerve: Retten til offentlig kritisk oplysning om ideologier og religioner..."

"Og værre endnu: Sagen viser, som den distingverede islamekspert Bernhard Lewis har gjort opmærksom på, at muslimske kræfter er begyndt at se på Europa som et muslimsk område. Det er derfor man så målrettet har krævet, at ytringsfriheden her i landet skal tilpasses ortodokse islamiske regler. Et første lille skridt på vejen til indførelse af den allahgivne sharia.

Lyder det som en vild overfortolkning? Så tag søvnen ud af øjnene og se omkring i Europa.


Tag et kik på Sverige, hvor Formanden for Det muslimske Forbund i april krævede særlige sharialove for de muslimske parallelsamfund i Sverige, så de ikke længere skal underkaste sig ugudelige, verdslige love.

Selvfølgelig blev kravene afvist med en hovedrysten. Men der er næppe tvivl om, at de bliver fremsat igen. Og når Malmø om et par årtier har muslimsk flertal vil bystyret så have mod til kategorisk at afvise shariakravene, når de bliver fremsat i små, spiselige salamiskiver?


Det er sådanne fremtidsudsigter, der gør det vitsede spørgsmål: Verdslig lov eller sharia knap så sjovt, som det burde være.
»De ting, som er givet i koranen eller af profeten Muhammed i en utvetydig form, står for så vidt ikke til diskussion for muslimer.«
Sådan sagde Abdul Wahid Pedersen for nogle år siden. (Kristeligt-Dagblad 18. april 2002).
Han betegnes i medierne ofte som »moderat«. Men læg vel mærke til ordvalget: Når Allah har givet en lov, er der kun én ting at gøre: og det er at underkaste sig den."

Läs resten här i Berlingske Tidende


Detta MÅSTE ni läsa!

Inga kommentarer: