- Nu må man stoppe den der sang med, at det er samfundets skyld. Vi er nødt til at slå fast, at det her er de unges ansvar - og det er deres forældres ansvar, siger Anders Fogh Rasmussen.
Statsministeren mener, at de unge har misforstået situationen, hvis de tror, at de kan få opbakning ved at brænde biler af.
Det er ikke tegningernes skyld
- Jeg tror, at det går stik modsat, at der er mange mennesker, der vender ryggen til dem. Jeg vil appellere til de unge om at forstå, at vi lever altså i et samfund, hvor det er sådan, at hvis der er noget, man er uenig i, så fører vi en fredelig dialog om det, siger han.
Anders Fogh Rasmussen afviser samtidig, at genoptrykningen af Muhammed-tegningerne kan være årsag til balladen.
- I Danmark er der ytringsfrihed. Der har man ret til ikke bare at tænke og tale, men også at tegne som man vil. Der er ingen, der af den grund har ret til at brænde andres biler af, eller at brænde skoler eller institutioner ned, siger Anders Fogh.
Läs mer på DR.DK
Tänk om vi hade haft en statsminister med så mycket stake som Anders Fogh!
Inga kommentarer:
Skicka en kommentar